3
.
Rammer, roller og relationer
Formål med fasen
Formålet er at skabe en tydelig og bæredygtig organisering af samarbejdet. Denne fase handler om at etablere strukturer, der gør arbejdet stabilt og forudsigeligt over tid. I arbejder her med:
-
Organisering i projekt- og styregrupper
-
Roller og ansvar
-
Tids- og ressourceforbrug
-
Hvordan forældre, frivillige og andre aktører skal inddrages
-
Hvordan I kommunikerer og træffer beslutninger
Fasen skaber et solidt fundament, der gør det muligt at planlægge og gennemføre aktiviteter uden konstant usikkerhed eller uklarhed.
Et godt projekt falder sjældent på idéerne – men ofte på manglende struktur. Denne fase sikrer, at alle ved, hvad de skal, hvornår og hvorfor, så samarbejdet bliver professionelt og trygt for alle
Steps i Fase 3
Dette step har til formål at få nedsat en projektgruppe samt tydeliggøre projektgruppedeltagernes roller og ansvar. For at kunne gøre dette, skal der udvælges repræsentanter fra de deltagende partnere, som kan varetage en række forskellige funktioner. Med afsæt i Glade Sunde Børn i Bevægelse anbefaler vi at projektgruppen indeholder: • En projektleder • En eller flere med ansvar for at udvikle og udføre aktiviteter i daginstitutioner • En eller flere med ansvar for at udvikle og udføre aktiviteter i lokalsamfundet • Repræsentanter fra modtagerne af indsatsen (fx pædagoger fra daginstitutionerne og forældre fra et formaliseret forældreråd forankret i lokalområdet). Kan det ikke lade sig gøre at få alle de nævnte til at indgå i projektgruppen, så overvej hvordan I ellers kan inddrage dem i projektet. Det er vigtigt når man indgår i et partnerskab med flere organisationer indover, at der er klarhed over hvilke roller og ansvar hver især har. Det betyder at alle ved hvilke opgaver de har og hvad deres mandat er. PROJEKTLEDER: For at sikre tydelighed omkring ansvar, er det vigtigt, at I fra start får udpeget en projektleder, som har ansvaret for den daglige projektledelse, koordinering og fremdrift af indsatsen. Selvom det er et fælles ansvar, er det i sidste ende projektlederen der skal sørge for at der løbende bliver fulgt op på leverancer, milepæle og mål. PROJEKTMEDARBEJDERE: De projektmedarbejdere som sidder med i projektgruppen med henblik på at udvikle og udføre aktiviteter inden for mad, leg og natur i daginstitutioner og lokalsamfundet har det faglige og praktiske ansvar for udvikling og afprøvning af aktiviteter. De kan fx have ansvaret for at sikre sparring og vidensdeling med modtagerne, men også at tage disse erfaringer og refleksioner med tilbage til projektgruppen for løbende at kunne justere indsatser ud fra lokale behov. De projektmedarbejdere som er repræsentanter fra modtagerne, har dels ansvar for at bidrage til udviklingen af aktiviteter med deres kendskab til lokalområdet og dets behov og muligheder. Derudover skal de som modtager sikre at der er lokal opbakning, fx organisatorisk i institutionerne, og at forudsætningerne for forankring er til stede ude lokalt. Alle projektmedarbejdere har ansvar for rekruttering i projektet og det vil internt skulle afklares hvordan ansvaret skal fordeles. Se værktøj: ‘Aftaledokument* for yderligere detaljer om roller og ansvar. Aftaledokumentet er desuden til for at sikre, at der er fælles enighed om projektets retning og roller og hvor I altid kan vende tilbage til dette dokument i tilfælde af at der opstår udfordringer eller uoverensstemmelser i forhold til nogle opgaver i projektet. Dette er et udkast til hvordan et aftaledokument kan udformes, men I er også meget velkommen til at justere til, afhængig af hvad der er meningsfuldt for jer. PROJEKTGRUPPE: Det er vigtigt, at kernepartnerne mødes jævnligt og koordinerer og planlægger de aktiviteter som skal gennemføres. Jævnlige fysiske møder bidrager i høj grad til at opbygge stærke relationer på tværs af organisationer samt sikre løbende fremdrift og tilpasning af aktiviteter. Projektgruppen kan mødes hvor det passer jer, men vi anbefaler, at det er et sted i det lokalområde, hvor I skal gennemføre aktiviteter, og at møderne afholdes med en fast kadence hver eller hver anden uge eller efter behov. Vi anbefaler at der sendes en dagsorden ud inden hvert møde og at der som minimum skrives beslutningsreferat efter hvert møde. Det kan være en god idé at følge op på referaterne og bruge dem aktivt. OVERVEJ EN STYREGRUPPE: For at sikre et organisatorisk ophæng, kan I overveje at etablere en styregruppe bestående af beslutningstagere fra hver af de deltagende organisationer. Dette kan bidrage til at sikre fælles retning og at beslutninger der kan være svære for projektgruppen at træffe, kan tages på et højere niveau. OVERVEJ EN FØLGEGRUPPE: Afhængigt af omfanget på jeres indsats og behovet for løbende sparring, kan I overveje at etablere en følgegruppe bestående af eksperter, som I kan rådføre jer med i løbet af projektet. Det kan fx være eksperter i udeliv, børneinddragelse, implementering i en institutionskontekst eller lign. På den måde agerer en følgegruppe som en form for sparringspartner og kvalitetssikring. Afhængigt af projektets størrelse og kompleksitet kan det variere, om det er mest meningsfuldt at arbejde alene med en projektgruppe eller om det også giver mening at inddrage en styre- og følgegruppe. Nedenfor finder I en oversigt der illustrerer, hvad de tre grupper typisk bidrager med i et projekt.
01
Etabler projektgruppe
Projektlederen fungerer som bindeled mellem projektgruppen, styregruppen og følgegruppen, da det er projektlederen, der rapporterer mellem de forskellige grupper. Til møder med projektgruppen, styregruppen og følgegruppen er det projektlederen som faciliterer mødet og sørger for at udsende dagsordenen. For projektgruppen gøres dette gerne senest 2 dage i forvejen, hvor det for styregruppen og følgegruppen kan være hensigtsmæssigt at sende dagsordenen ud en uge i forvejen. Projektgruppen skal være særligt opmærksom på at bringe styregruppen i spil, når: • Risici ikke kan håndteres inden for projektets rammer • Beslutninger ikke kan opnås i projektgruppen • Ressourcer er utilstrækkelige • Tidsplan eller budget er under pres Styregruppen sikrer organisatorisk ejerskab og prioritering, mens projektgruppen sikrer den konkrete fremdrift og leverancer. Projektgruppen skal være særligt opmærksom på at bringe følgegruppen i spil, når: • Der er behov for at kvalificere beslutningsgrundlag • Projektgruppen har brug for faglig sparring i forbindelse med udvikling af aktiviteter (fx i forhold til en specifik målgruppe, arena eller metode). • ? Følgegruppen har ikke beslutningskompetence, men fungerer udelukkende som et vejledende organ.
02
Afklaring af ressourcer: tid, økonomi, kompetencer
Som noget af det første, efter at I har nedsat jeres projektgruppe, er det vigtigt, at I får afklaret, hvor mange ressourcer, i form af fx tid, økonomi og konkrete materialer, der stilles til rådighed fra hver partnerorganisation samt hvilke kompetencer det er blevet besluttet at hver partnerorganisation byder ind med. Dette kan I fx have med som et punkt på dagsordenen til jeres første fælles møde. Udform et skema (ressourcetjekliste) hvori der bliver beskrevet hvor mange og hvilke ressourcer hver partner stiller til rådighed pr. år. Det kan være gavnligt for at skabe gennemsigtighed og fælles forståelse for ressourcer og arbejdsopgaver, som knytter sig til projektet. Desuden kan det være en god idé at blive enige om hvordan I strukturerer jeres arbejdstid og hvordan I sikrer at de rigtige medarbejdere er til rådighed på de rigtige tidspunkter. I Glade Sunde Børn i Bevægelse var der ugentligt afsat to dage, onsdag og torsdag, hvor alle indgående partnere var indforstået med at møder, aktiviteter, events og andre arbejdsrelaterede opgaver primært lå på disse dage. Dette sikrer at I har fælles arbejdsdage og at det er afstemt hvornår I kan arbejde på projektet i fællesskab. Det kan naturligvis variere hvad behovet er, men vi anbefaler at der som minimum er en fælles dag om ugen, som giver mulighed for fælles møder og aktiviteter hvor alle kan deltage. Ressourcetjeklisten giver alle et fælles overblik over hvad der er aftalt og samtidig giver det projektlederen mulighed for at kunne følge op på eventuelle uoverensstemmelser eller at strukturere gruppens arbejde anderledes. Når I har disse ting på plads, vil vi foreslå, at I opbevarer dokumentet på et fælles drev. Hvis I ikke ved hvordan I kan opstille det, kan I se et eksempel nedenfor som kan bruges som ressourcetjekliste.
Når I har afklaret, hvilke ressourcer der stilles til rådighed, er det vigtigt, at I får udarbejdet et fælles budget for indsatsen, hvor I løbende kan sikre jer overblik over tid og økonomi. Budgettet bør være fleksibelt og realistisk. Husk at afsætte ressourcer til eventuelle events og/eller udstyr som skal bruges til at gennemføre aktiviteter. Afsæt evt. en buffer til uforudsete arrangementer. Vi anbefaler, at projektlederen sidder med det daglige budgetoverblik og -ansvar, og at ledelsen (evt. styregruppen) involveres ved behov.
Værktøj: Budgetskabelon
03
Gennemfør dialogmøde ang. partnerskabets funktionalitet
For at sikre gode processer i udviklingen og implementeringen af aktiviteter, er det vigtigt at der er klarhed omkring partnerskabets funktion og engagement til at indgå i samarbejdet. Partnerskabsværktøjet kan hjælpe jer med at få igangsat en dialog om, justere og optimere partnerskabets struktur, funktion og effektivitet. Værktøjet er et spørgeskema som er inspireret af det australske VicHealth Partnerships Analysis Tool samt teori om Relationel Koordinering og Organisatorisk Sundhedskompetence. Det retter fokus på samarbejdets potentialer, planlægning og organisering af partnerskabet og samarbejdet, kommunikationen mellem partnerne, partnernes kompetencer, samt de enkelte projektmedarbejderes personlige udbytte ved at være med i partnerskabet. Partnerskabsundersøgelsen gennemføres flere gange i løbet af projektet, så I sikrer jer løbende opfølgning på samarbejdet og eventuelle justeringer. Første partnerskabsundersøgelse gennemføres lige omkring opstart. Herefter vælger I selv en kadence afhængigt af projektets løbetid.
Værktøj: Partnerskabsværktøj
04
Kortlægning af relevante arenaer i området
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan I kan bruge de lokale ressourcer der er til rådighed i lokalområdet, herunder også fysiske arenaer, hvor der allerede kommer borgere. Derfor bør I kortlægge lokalområdets arena med henblik på at få et overblik over relevante arenaer og arenaer som I ønsker at benytte jer af til aktiviteter. Fx skoler, institutioner, foreninger, bibliotek, natursteder. • Hvad? Kortlægningsværktøjet kan hjælpe jer med at få et visuelt overblik over lokalsamfundet samt de arenaer der er til stede. • Hvorfor? Det er vigtigt at få kortlagt hvilke arenaer der er til stede for at blive bevidst om, hvem der er de mest relevante at inddrage i indsatsen, men også for at skabe et overblik over hvor der er potentiale for brobygning og samarbejder på tværs. • Hvordan? Afsæt tid til at arbejde med kortlægningsværktøjet på et fælles møde. I skal tage udgangspunkt i det, eller de, tema(er) I har valgt (mad, leg og natur). • Hvornår? Kortlægningen skal laves i starten af jeres projekt, da den er med til at skabe fundamentet for hvor i gerne vil arbejde og med hvem. • Hvem? • Hvor længe?
Værktøj: Arena-kortlægningsværktøj
Involvering af lokale forældre kan være en fordel, da de kan hjælpe med at sikre viden om lokale børnefamiliers hverdag, udfordringer og muligheder og samtidig kan åbne døre til andre forældregrupper. I bør derfor beslutte jer for om, og i så fald hvordan, I vil involvere forældre og med hvilket formål. Denne beslutning træffes i fællesskab i projektgruppen. Forældre kan involveres på mange måder, og gerne tidligt indsatsen, men jeres indsats vil stå særligt stærkt, hvis I får rekrutteret forældre til at indgå i et rådgivende organ – fx et selvstændigt forældreråd som I kan rådføre jer med eller lokale forældrebestyrelser fra daginstitutioner. Kan det ikke lade sig gøre at få etableret et forældreråd, kan forældreinvolvering også ske på andre niveauer. Fx gennem dialog i institutionerne, afholdelse af workshop eller en forældreambassadør. Vær opmærksom på at rekruttere forældre med børn i målgruppen. Uanset hvordan I beslutter jer for at inddrage forældre, så er der nogle etiske overvejelser som I bør forholde jer til, så som fortrolighed, da der vil kunne forekomme viden om familier eller andet som skal forblive i det interne rum. Det er vigtigt, at I gør jer det klart, hvad forældrenes rolle skal være og hvor I særligt har brug for deres bidrag. Er det fx i forhold til at få viden om forældre, at få adgang til forældre, at sikre opbakning til jeres aktiviteter, eller få hjælp til at udvikle aktiviteter? Forældre kan fx rekrutteres gennem de daginstitutioner som I er til stede i, ved events som projektet igangsætter eller gennem allerede eksisterende begivenheder som forekommer i lokalområdet. Overvej form, rolle og organisering.
05
Afklaring ang. forældreinvolvering
Værktøj: Guide til forældreråd + værktøjer til rådet selv
06
Påbegynd kommunikationsplan
Hvordan og hvad I kommunikerer, er ikke kun vigtigt i forhold til at sikre vidensdeling og udvikling af aktiviteter, men også til at sikre rekruttering til jeres aktiviteter. Det er derfor en god idé, at I påbegynder jeres kommunikationsplan nu, så I får startet en dialog om, hvad og hvordan I vil kommunikere til både samarbejdspartnere og målgruppen om jeres aktiviteter. Det vil skabe en bevidsthed om jeres egne forudsætninger for, og eventuelle begrænsninger, i forhold til at kommunikere og nå ud til målgruppen. Hvordan vil I skabe opmærksomhed omkring jeres aktiviteter i lokalområdet? Informationsmateriale, dialogmøder, videoer, workshops etc. HVORDAN VIL I KOMMUNIKERE? Uanset hvem I kommunikerer med, er det vigtigt, at I altid forholder jer til, hvordan I kommunikerer, hvilket sprog I bruger, hvem I taler til og hvad budskabet er. Det kan fx være nødvendigt at forholde sig til kulturelle og sociale normer i området og sikre at jeres måde at kommunikere på tager hensyn til sådan nogle forhold. Mangler I viden om, hvordan I skal kommunikere til målgruppen, kan det være en god ide at involvere gatekeepers eller repræsentanter fra målgruppen (fx et forældreråd) med henblik på at få feedback på fx informationsmateriale, før I sender det ud. Vær bevidste om jeres egne bias og/eller manglende viden, når I udvikler og igangsætter aktiviteter og kommunikerer om dem. Det er vigtigt at I er nysgerrige, åbne og anerkendende overfor lokale borgeres eller professionelle aktørers ekspertise og inddrager dem aktivt der hvor det kan lade sig gøre. Dette punkt fortsættes i fase 4, hvor der kommer et afsnit om rekruttering og kommunikation
Værktøj: Kommunikations værktøj
Som den sidste handling i fase 3, skal I udarbejde en fælles tids- og milepælsplan i projektgruppen. Dette bliver jeres fælles arbejdsredskab med overblik over planlagte aktiviteter som skal gennemføres. En milepælsplan er en måde at skabe overblik over jeres projekt og sikre, at I bevæger jer i den rigtige retning. Planen tager udgangspunkt i jeres formål, delmål, succeskriterier og leverancer som I har udarbejdet under fase 2. Den hjælper jer med at dele arbejdet op i mindre trin, så det bliver tydeligt, hvad der skal gøres for at nå i mål. Hver milepæl kan bestå af én eller flere opgaver eller fokusområder, som skal være gennemført, før milepælen er nået. Det er disse opgaver, der giver planen struktur og gør det nemt at følge fremdriften. De vigtigste leverancer i projektet danner grundlag for, hvilke opgaver der skal arbejdes med.
07
Udarbejdelse af tidsplan
og milepæle
Værktøj: Milepælsplan
Anbefalinger
-
Gennemsigtighed skaber tillid – vær åbne om ressourcer og begrænsninger.
-
Brug aftaledokumentet aktivt og genbesøg det løbende.
Tjekliste for fase 3
Til Fase 2
Til Fase 4
Etablering af partnerskab
